Fortsæt til indhold

Taxachauffør skubbet i jorden af passager

En kunde og en chauffør blev natten til mandag uenige. Nu er passageren sigtet for vold.

Krimi

En 21-årig mand har fået en sigtelse for vold efter en ’uoverensstemmelse’ omkring betaling af en overstået taxatur.

Det oplyser Finn Ellesgaard, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Den 21-årige blev kørt til en adresse på Virringvej i Skanderborg – og det var her, hvor der opstod uenighed om betalingen.

»Så passageren vælter chaufføren omkuld,« siger Finn Ellesgaard.

Passageren blev herefter sigtet for vold mod den 55-årige chauffør, der kommer fra Viby ved Aarhus.

Politiet modtog anmeldelsen natten mellem søndag og mand kort før klokken 01.