Fortsæt til indhold

Anmeldelse: Tre personer holdt 73-årig fast og tømte hendes pung

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt noget med relation til et anmeldt røveri.

Krimi

Østjyllands Politi modtog torsdag 21. maj klokken 15.50 en anmeldelse om, at en 73-årig kvinde var blevet udsat for et røveri omkring klokken 13.40.

Kvinden havde befundet sig på Højtoftegade i det sydvestlige Randers, hvor tre personer ifølge anmeldelsen antastede kvinden, hvorefter de to af dem angiveligt havde holdt hende, mens den sidste havde taget hendes pung og tømt den for indhold.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

De tre mænd var efterfølgende flygtet fra stedet, heraf to af dem på scootere og den tredje til fods.

Ifølge anmeldelsen havde alle tre mænd haft hjelm på, og Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der måtte have set eller hørt noget med relation til sagen eller de tre formodede gerningsmænd.

Oplysninger til politiet kan gives på telefonnummer 114.

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og har pt. ikke yderligere oplysninger.