Fortsæt til indhold

Vejarbejdere fik lussinger efter sand-kast

En uenighed mellem en bilist og to vejarbejdere udviklede sig tirsdag aften til et overfald. Nu efterlyser Sydøstjyllands Politi to mænd.

Krimi
ed

Tirsdag aften klokken 21.50 opstod der en kontrovers mellem to vejarbejdere og en person på Stilling Byvej. Personen mente, at vejarbejderne havde kastet sand efter ham. Senere kom personen tilbage med en ven og udøvede vold på de to vejarbejdere.

Det oplyser politikommisær ved Sydøstjyllands Politi Jakob Skonberg.

De to mænd slog vejarbejderne med flad hånd. Nu efterlyser politiet gerningsmændene.

Person A:

  • Mand
  • Anden etnisk herkomst
  • Melem 30-35 år
  • Mellem 180-185 cm høj
  • Slank af bygning
  • Har fuldskæg som går ned i en spids
  • Sort hår
  • Iført trænings t-shirt og bukser

Person B:

  • Mand
  • Anden etnisk herkomst
  • Mellem 30-35 år
  • Mellem 180-185 cm høj
  • Almindelig byging
  • Sort hår
  • Fuldskæg
  • Iført en FC Barcelona trøje
  • Bæltetaske
  • Sorte bukser

De kørte henholdsvis i en rød BMW og en Skoda. Hvis du ved noget, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi på telefonnummer 114.