Politiet havde advaret i forvejen – men det var flere ligeglade med. Så blev de hentet
Politiet havde advaret, men det havde flere ladet hånt om. Så blev de hentet
Politiet havde advaret i forvejen – alligevel havde flere borgere brug for et lift til Fogedretten.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politikredsen gennemførte tirsdag formiddag en aktion mod flere borgere, der havde udestående med Fogedretten i Randers eller Aarhus.
I fredags varslede politiet, at man i løbet af ugen ville opsøge personer, som ikke selv var mødt op i Fogedretten, selvom de var blevet indkaldt.
Flere personer valgte dog at henvende sig til Fogedretten, efter advarslen var blevet omtalt i flere medier.
Tirsdag formiddag kørte politiet så rundt og bankede på hos de borgere, der fortsat ikke var mødt op.
I alt 12 personer blev anholdt og taget med i Fogedretten.