Fortsæt til indhold

Politi melder ud om Northside og Blå Sol: »Gode og rolige«

»Der har været enkelte sager omkring Northside-pladsen, hvor personer er blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer og en lokal mand fra Randers som blev anholdt og bortvist,« skriver politiet

Krimi
ksa

Østjyllands Politi har været til stede til weekendens to store østjyske festivaler, Northside og Blå Sol, og her har der været liv og glade dage uden den helt store ballade.

Det oplyses i politikredsens døgnrapport.

»Vi håber, alle har haft en god festival. Det har været gode og rolige festivaler for politiet, der ikke har afstedkommet større opgaver. Der har været enkelte sager omkring Northside-pladsen, hvor personer er blevet sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

Blå Sol kunne melde udsolgt med 13.000 solgte billetter. Ifølge Østjyllands Politi var der kun en enkelt sag i forbindelse med Randers-festivalen. Foto: Thor Foto

Der har været en enkelt sag i forbindelse med Blå Sol, hvor en lokal mand fra Randers på 27 år, havde været forstyrrende på festivalen i en sådan grad, at han blev anholdt og bortvist fra stedet,« lyder det fra politiet.

Northside Festival 2026 i Eskelunden i Aarhus lørdag den 6. juni 2026. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix