Ilden tog for sig af retterne ved sommerhusbrand
Onsdag eftermiddag udbrød der brand i et udlejningssommerhus på Strandsletten ved Gjerrild Nordstrand, hvor den ene ende af huset udbrændte.
Onsdag eftermiddag udbrød der brand i et sommerhus på Strandsletten ved Gjerrild Nordstrand.
Alarmen indløb klokken 14, og brandvæsnet fra både Grenaa og Allingåbro rykkede ud med mandskab, sprøjter og tankvogn.
Ifølge vagthavende ved pressetjenesten hos Beredskabet Favrskov, Randers og Djursland var det den ene ende af huset, der udbrændte, men brandfolkene fik hurtigt kontrol over flammerne.
Der var ingen personer i huset, da branden opstod, og ingen kom til skade.
Sommerhuset fungerer som udlejningssommerhus og stod tomt på brandtidspunktet.
Vagthavende fortæller, at en specialmaskine, en såkaldt »mammutsuger«, er bestilt til at suge papirisoleringen ud af tagkonstruktionen for at sikre, at eventuelle gløder ikke kan blusse op igen.
Der er sket omfattende sodskader i den del af huset, der ikke udbrændte.