Fortsæt til indhold

Gryde på komfuret udløste brandalarm

En overset gryde, der var ved at koge tør, udløste natten til søndag brandalarm på Strands Bygade.

Krimi
TNL

Brandvæsenet blev natten til søndag kaldt ud til en brandalarm på en adresse på Strands Bygade ved Begtrup Vig.

Alarmen indløb klokken 0.24, og det var mandskab fra brandstationen i Knebel, som blev sendt til stedet.

Fremme på adressen kunne de konstatere, at der var kraftig røgudvikling på adressen på grund af en gryde, der var ved at koge tør, og som ejeren havde overset.

Politi, ambulace, og brandmandskab kom hurtigt til åstedet. Foto: SpotFoto

Der opstod ikke egentlig brand, ifølge vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Beredskab & Sikkerheds, og indsatsen forløb udramatisk.

På adressen blev en person tilset i en ambulance, men der var ikke behov for indlæggelse.

Brandfolkene brugte tid på at lufte ud og ventilere røgen ud af huset.

Mandskabet forlod stedet under en time efter ankomsten.

Se video: