Brand på Aarhus Havn udvikler sort røg
Det brænder ved en virksomhed på havnen i Aarhus.
Den gik ind som brand i en container i det fri.
Det skulle dog vise sig at være en smule mere alvorlig end som så.
Det fortæller Johnny Damgaard, vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.
Med udgangspunkt i den første melding sendte Østjyllands Brandvæsen blot en enkelt sprøjte til virksomheden, der holder til på havnen i Aarhus.
»Da vi får billeder fra stedet, kan vi godt se, der er lidt mere gang i den. Da vi så ser, at røgen bliver sort, sender vi enheder fra to stationer,« siger Johnny Damgaard.
Branden havde spredt sig til et hegn og en skurvogn – derfor ændrede både røgens farve og indsatsen sig.
Østjyllands Brandvæsen kan sende et videolink til anmelderen, som så kan filme branden.
»På den måde får vi direkte øjne på branden,« siger Johnny Damgaard.
Brandvæsenet kan på den måde sende det helt rigtige mandskab til sredet.
Operationschefen oplyser videre, at der er ved at være styr på ilden.
Branden blev anmeldt klokken 08.41.
læser
Asbestaffald har ligget i grusgrav i næsten et år: »Det er ubegribeligt«
lige nu