To biler i uheld - sammenstød væltede lygtepæl
Årsagen til uheld i Brabrand er endnu uvis.
sb
To bilejere skal have fat i deres forsikringsselskaber efter et uheld på Janesvej i Aarhus-bydelen Brabrand mandag aften 22. juni.
Mens ingen personer ifølge Østjyllands Politi kom til skade ved uheldet, fik bilerne en hel del skader, ligesom sammenstødet resulterede i, at en lygtepæl væltede.
Det er endnu uvist, hvorfor de to biler stødte sammen.
Til Århus Stiftstidende beskriver vagtchef hos Østjyllands Politi Casper Homann sammenstødet som et mindre uheld mellem to personbiler.