Fortsæt til indhold

Mand gik amok mod politigården

Manden løb fra stedet med en betjent i hælene.

Krimi
ceb

En 32-årig mand kastede om eftermiddagen tirsdag 23. juni omkring klokken 13.30 en øldåse mod hovedindgangen til politigården i Aarhus, inden han begyndte at slå løs på ruden ved samme indgang med en bushammer.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Herefter løb han fra stedet med en betjent i hælene, som fik ham indhentet på Ny Banegårdsgade.

Den 32-årige mand blev skønnet påvirket af både alkohol og hash, og det, politiet formoder, er den anvendte bushammer, blev fundet i en kælderskakt ikke langt fra anholdelsesstedet.

Gerningsmanden blev gjort bekendt med, at han var anholdt, og han blev i samme forbindelse sigtet for at have begået hærværk.

Politiet tog ham med retur til stationen til nærmere afhøring.