Fortsæt til indhold

Tyve på spil i Hammel, Hadsten og Hinnerup

Der har i den seneste uges tid været indbrud i boliger i de tre største byer i Favrskov Kommune.

Krimi
jr

I den seneste uges tid er der blevet anmeldt tre indbrud i private hjem i Favrskov Kommune.

Senest er det sket for beboerne i en bolig på Bogfinkevej i Hammel, hvor der har været ubudne gæster på et tidspunkt mellem fredag 26. juni kl. 12 og søndag 28. juni kl. 18.45.

Nogle dage tidligere blev der anmeldt et indbrud på Falkevænget i Hadsten. Indbruddet er begået på et tidspunkt mellem lørdag 20. juni kl. 14 og tirsdag 23. juni kl. 18.

Endelig blev der søndag 21. juni på et tidspunkt mellem kl. 15.25 og 22.15 begået et indbrud på Damsbrovej, 8382 Hinnerup. Damsbrovej er vejen, der går fra Foldby ved Skanderborgvej til Århusvej i Hinnerup.

Oplysningerne stammer fra Østjyllands Politis døgnrapporter.

Se video: