Fortsæt til indhold

Kvinde dømt for at bortføre sin egen søn

Kvinden nægter sig skyldig.

Krimi

En 43-årig kvinde har fået en fængselsdom for at have bortført sin søn og holdt ham skjult for faderen.

Det skriver Anklagemyndigheden i en pressemeddelelsen.

Retten i Aarhus idømte kvinden ét år og tre måneders ubetinget fængsel for i perioden fra november 2024 til marts 2026 at have holdt sin søn skjult og unddraget ham fra faderen, som – ved dom i både byret og landsret – havde den fulde forældremyndighed over sønnen.

Sønnen blev i perioden holdt skjult i Bosnien-Hercegovina, og den 43-årige kvinde blev derfor kendt skyldig i børnebortførelse og i forbindelse med domsafsigelsen også dømt til at skulle betale erstatning.

Drengen – der i dag er seks år gammel – blev genforenet med sin far, der er bosiddende i Aarhus, i marts 2026, da han blev udleveret til ham fra de bosniske myndigheder.

Den 43-årige kvinde nægter sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til eventuel anke af dommen.

Se video: