Fortsæt til indhold

Politiet melder ud: Mand klippet fri efter voldsom frontal-ulykke pådrog sig flere skader

En 41-årig mand fra Randers pådrog sig flere skader efter alvorlig landevejsulykke i Allingåbro. Manden blev fløjet væk i en lægehelikopter, men skulle nu være uden for livsfare.

Krimi
am

To biler kørte mandag eftermiddag frontalt sammen på Nordkystvejen i Allingåbro.

En 41-årig mand fra Randers var i kritisk tilstand og måtte flyves med lægehelikopter fra stedet.

Nu oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten, at manden pådrog sig flere skader, men han er ikke længere i kritisk tilstand.

Ulykken blev anmeldt kl. 16.47, og politi, ambulance, brandvæsen og falckreddere kørte straks til stedet.

Foto: Presse-fotos.dk

Her blev den tilskadekomne 41-årige mand klippet fri og behandlet, imens de fremmødte betjente blandt andet afhørte vidner og undersøgte stedet.

Vejhjælp blev rekvireret, og det samme blev en bilinspektør, som nu skal hjælpe politiet med de tekniske undersøgelser.

Foto: Presse-fotos.dk

Den anden part i færdselsuheldet, en 47-årig mand, som umiddelbart var uskadt, blev kørt til kontrol på hospitalet.

Bilinspektøren skal nu klarlægge hændelsesforløbet, og Østjyllands Politi oplyser, at man pt. ikke har yderligere kommentarer.

Foto: Presse-fotos.dk