Indbrud på skole
Gerningsmændene er kommet ind gennem en rude i et klasselokale.
ceb
Lørdag 4. juli klokken 2.53 gik alarmen på Stilling Skole på Gramvej i Stilling.
Ukendte gerningsmænd havde skaffet sig adgang til skolen gennem et vindue i et klasselokale.
Det oplyser vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi Finn Ellesgaard.
Fra et kontor på skolen blev der stjålet seks spisebordsstole.
Det er ikke oplyst, om der er tale om designerstole, men stolene er markeret med ’Skanderborg Kommune’.