Fuld tjekke hamrede ind i husmur og ramte sovende mand: Nu erkender han
En tjekkisk mand er ved Retten i Aarhus blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Den 49-årige, tjekkiske mand, der er sigtet for at have kørt spirituskørsel og for at have bragt en 56-årig mands liv eller førlighed i fare ved med for høj fart at have påkørt en 56-årigs bolig, er efter et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet frem til 31. juli.
Han har desuden kendt sig skyldig.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ulykken sket vejstrækning i Kolby på Samsø.
Bilen kørte gennem en have og ramte derefter gavlen på en bygning, hvor den 56-årige befandt sig.
Ifølge TV2 Østjylland lå den 56-årige og sov på den anden side af muren. Han blev ramt.
Den 56-årige mand blev efterfølgende bragt til hospitalet for behandling, men han er ikke umiddelbart kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden, skriver anklagemyndigheden.
Østjyllands Politi skal sammen med en bilinspektør undersøge hændelsesforløbet og omstændighederne op til ulykken.
Den 49-årige kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.
For 14 dage siden
Det er kun cirka to uger siden, hvor en lignende episode fandt sted i Tilst ved Aarhus.
Tirsdag 23. juni blev en 64-årig kvinde dræbt, da en bil på flugt fra politiet bragede ind i hendes hus.
En 20-årig mand blev anholdt på stedet – og dagen efter blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for trafikdrab.
Den sag efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Myndigheden går ind i sager, hvor personer er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben.
Læs mere her:
Den 20-årige nægter sig skyldig.
læser
lige nu