Mand fundet med "synlige skader" efter et knivstikkeri – politiet håber på hjælp
En 32-årig mand natten til fredag stukket ned.
En 32-årig mand blev natten til fredag fundet med synlige skader efter et knivstikkeri i Odder.
Østjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 00.46 og sendte straks flere patruljer, en lægebil og en ambulance til stedet, skriver politikredsen i sin døgnrapport.
Kort efter fandt politiet den tilskadekomne i Holsteinsgade. Manden, der er fra Beder, blev tilset i en ambulance og derefter kørt til hospitalet for yderligere behandling af sine skader.
Et større område omkring det formodede gerningssted var afspærret natten igennem. Politiet arbejdede blandt andet med hundepatruljer og teknikere for at sikre spor, afhøre vidner og indhente relevant videoovervågning.
Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen og har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.
Der er endnu ikke foretaget anholdelser eller rejst sigtelser i sagen.
Vidner og andre med kendskab til hændelsen bedes kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.
læser
lige nu