Fortsæt til indhold

Rutinekontrol tog uventet drejning for 24-årig bilist

En 24-årig mandlig bilist blev stoppet søndag eftermiddag i Brabrand til et rutinetjek. Det viste sig at afsløre flere ulovlige handlinger.

Krimi
ed

En 24-årig mandlig bilist blev søndag eftermiddag stoppet for narkokørsel.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den mandlige bilist kom kørende på Stenbækvej i Brabrand søndag eftermiddag, da en patrulje standsede ham til en rutinekontrol.

En ransagning af mandens bil viste, at han havde flere poser med hash, hvorefter den 24-årige blev sigtet for besiddelse af narko. Derudover fandt politiet nogle hundrede kroner i kontanter, som de formoder stammer fra narkosalg.

Der blev også fundet en peberspray og en køkkenkniv, hvor den 24-årige mand er sigtet for at have overtrådt våbenloven.

Både narko, penge og våben blev beslaglagt og konfiskeret. Den 24-årige blev taget med til stationen til nærmere afhøring.

Se video: