Fortsæt til indhold

22-årig fik øje på betjente og satte i løb – det gjorde de også. Det endte med pænt interessant fund i mandens bæltetaske

Manden fik konfiskeret både penge og stoffer.

Krimi
jro

En patrulje fra Østjyllands Politi ville tirsdag omkring klokken 19.20 kontakte en 22-årig mand, som opførte sig mistænkeligt ved en parkeringsplads på Ryhavevej i Hasle.

Da manden fik øje på betjentene, satte han i løb.

Efter en kort jagt lykkedes det dog politiet at indhente og anholde ham, skriver politikredsen i sin døgnrapport.

Ved visitationen fandt betjentene cirka 50 hashjoints og nogle tusinde kroner i kontanter i mandens bæltetaske.

Politiet formoder, at pengene stammer fra salg af narko.

Hashjointene og kontanterne blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation, og den 22-årige blev sigtet for salg af narko.

Under episoden talte han desuden nedladende til en af betjentene.

Derfor blev han også sigtet for fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand.

Se video: