Fortsæt til indhold

Helikopter leder efter en person i havet

En eftersøgning er i gang ved Samsø.

Krimi
/ritzau/

Opdatering: Redningsaktionen ud for Samsø er blevet afblæst, da der ikke har været nogen personer involveret, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Tholstrup til TV 2 Østjylland.

....

Samsø Redningskorps leder efter en mulig person i vandet ud for byen Ballen på Samsø, efter at der er fundet et enligt badedyr.

Det siger Carsten Pedersen, der er operationschef ved Østjyllands Brandvæsen.

Oprindeligt fik brandvæsenet en melding om, at der skulle være en gummibåd, der drev rundt uden mandskab.

»Der er en god fralandsvind på den side af Samsø i dag,« siger operationschefen.

Efterfølgende har redningskorpset kunnet konstatere, at der var tale om et badedyr, som et øjenvidne mener at have set en person i forbindelse med.

Den første melding kom ind klokken 14.30, og kort tid efter gik redningskorpset i gang med eftersøgningen sammen med Forsvaret, som har sendt en helikopter i luften.

»Vi er også i gang med at undersøge, om der er nogle pårørende langs stranden, der mangler nogen,« siger Carsten Pedersen.