Fortsæt til indhold

Brandfolk fra tre stationer bringer skovbrand under kontrol

Massiv udrykning til skovbrand på Lyngevej ved Knebel..

Krimi

Søndag aften er brandvæsenet kaldt ud til en større naturbrand i en skovplantage på Lyngevej ved Knebel.

Massiv udtrykning fra begyndelsen er årsag til, at branden er under kontrol, forklarert vagthavende til Din Avis: Foto: SpotFoto

Alarmen indløb klokken 17.38, og brandfolk fra tre stationer blev hurtigt sendt til stedet sammen med to indsatsledere.

En drone blev også taget i brug for at få overblik over brandens omfang, ifølge vagthavende ved Bererdskab & Sikkerhed - Favrskov, Randers og Djursland.

Vagtghavende kan ikke sige noget om årsagen til brandens opståen og hvor stort et areal, der er tale om.

»Vi valgte fra start at iværksætte en massiv udrykning, og det er årsag til, at vi har tingene under kontrol,« siger vagthavende.

Beredskabsstyrelsen Midtjylland blev tilkaldt for at bistå det lokale beredskab.

Styrelsen fungerer som overbygningsberedskab i regionen og har et døgnbemandet udrykningsberedskab, der kan assistere andre myndigheder og samarbejdspartnere.

Vagthavende oplyste søndag aften klokken 19:20, at det på daværende tidspunkt ikke var muligt at sige, hvor længe brandfolkene ville være på stedet.

»Det afhænger af, hvornår vi får lukket ned for de brandlommer, der opstår i skovbunden.«

Under efterslukningen kan der stadig gemme sig mindre gløder og ild i skovbunden, som kan blusse op igen, selv om hovedbranden er slukket.

Se video: