Fortsæt til indhold

Svensk rapper mindes på sti i Aarhus, hvor han tidligere blev fundet død

Rapperen har blandt andet optrådt på Volume Village og under Aarhus Festuge.

Krimi

Søndag den 2. august blev en 34-årig svensk statsborger fundet livløs ved Langenæsstien i Aarhus.

Nu kan Århus Stiftstidende fortælle, at der er tale om den svenske rapper Fico One, som har boet i Aarhus i flere år.

Rapperen har blandt andet optrådt under Aarhus Festuge, på Volume Village og på festivalen Fresh i Mølleparken.

I dag bliver rapperen mindet på det sted, hvor han blev fundet død. På mindestedet ligger der blomster, billeder, lys og en lille hilsen på en flaske Jameson-whiskey.

Foto: Presse-fotos.dk

Østjyllands Politi afventer retsmedicinernes endelige rapport, men der er ikke noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag, oplyser politiet til Århus Stiftstidende.

Se video: