Historisk bakkeknold skamferet af hærværk

Blakbjerg, ved indgangen til Ryomgård fra Pindstrupsiden, der i 2019 fik ny informationstavle og blev markeret ved Fortidsmindedagen, er i dag præget af hærværk og manglende vedligeholdelse. Syddjurs Kommune vil nu genetablere området.

Krimi12. aug. 2026 kl. 11.25

Lars Norman ThomsenJyllands-Postens Lokalaviser

Blakbjerg, den lille bakkeknude eller det forbjerg, der ligger i den vestlige del af Ryomgård op mod Marie Magdalene, og som tydeligt kan ses, når man kører mod Ryomgård fra Pindstrup-siden, er et markant historisk vartegn.

Fra toppen af bakken er der udsigt over Kolindsund mod syd og det tidligere vandfyldte landskab ind mod Marie Magdalene og Såbydal.

I 2019 blev Blakbjerg markeret med en officiel indvielse af en ny informationstavle og et nyt bord-bænke-sæt på toppen af bakken. Indvielsen fandt sted i forbindelse med det landsdækkende arrangement Fortidsmindedagen, hvor Slots- og Kulturstyrelsen og landets arkæologiske museer sætter fokus på fredede fortidsminder.

Projektet var resultatet af et samarbejde mellem Syddjurs Kommune, Museum Østjylland, Ryomgård Distriktsråd og Aktivitetscentret Marie Magdalene med støtte fra blandt andet LaCour Fonden. Ved indvielsen deltog både lokale borgere og repræsentanter fra de involverede parter. Arrangementet omfattede taler, præsentation af stedets historie og fællessang. Særligt til lejligheden blev der skrevet en sang, »Sangen om Blakbjerg«, af tidligere provst Helge Qvist Frandsen.

Hærværk på Blakbjerg

I august 2026 er historien imidlertid en anden.

Blakbjerg har i længere tid tilsyneladende været præget af hærværk og manglende vedligeholdelse. Den centrale informationstavle på toppen er blevet ødelagt, efter at ukendte har brændt huller i plexiglasset. Samtidig bærer bord-bænke-sættet præg af slid og ødelæggelser, og området omkring bærer præg af bål og højt græs.

Det er uvist, hvornår skaderne er opstået, men de kan være sket over flere omgange.

Blakbjerg ligger bag Aktivitetscentret Marie Magdalene i Ryomgård på Vestergade og er let tilgængelig via stisystemet, der også fører forbi offentlige fitnessfaciliteter og en fodboldgolfbane.

Din Avis Syddjurs har gjort Syddjurs Kommune opmærksom på hærværket.

Pressechef Ole Bjarke Nielsen oplyser, at kommunen vil tage initiativ til at genetablere området i samarbejde med distriktsrådet.

»Det er trist med den nuværende tilstand på Blakbjerg. Som du ved blev skilt og borde bænke etableret i samarbejde mellem distriktsråd, kommune, Marie Magdalene aktivitetscenter og Museum Østjylland. Almindeligt vedligehold, såsom græsslåning, har foregået i en aftale mellem aktivitetscenteret og distriktsrådet. Kommunen er indstillet på at få genetableret forholdene i samarbejde med distriktsrådet. Kommunens kulturafdeling er tovholder på projektet og vil nu række ud til distriktsrådet.«

Kendt sted lokalt

Blakbjerg har en særlig lokalhistorisk betydning. Mange borgere i Ryomgård kender stedet fra skoletiden, hvor bakken blev brugt til opvarmning i gymnastiktimer på den tidligere kommuneskole i Marie Magdalene.

Skolen blev i 1972 afløst af Marienhoffskolen og fungerer i dag som Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud.

Spor fra Stenalderen

Blakbjerg rummer et af de mindre kendte fortidsminder fra Yngre Stenalder, nemlig et såkaldt Sarupanlæg. Sarupanlæg er oldtidsanlæg, der har fungeret som samlings- og kultpladser, hvor folk fra et større område mødtes for at udføre fælles ritualer og grave systemgrave. Navnet stammer fra Sarup på Fyn, hvor denne type anlæg første gang blev fundet.

Undersøgelser fra blandt andet Djurslands Museum, nu Museum Østjylland, i Grenaa har vist, at der på Blakbjerg har ligget et større befæstet anlæg og beboelse fra Yngre Stenalder, cirka 3900-1800 f.v.t. Arkæologiske udgravninger har afsløret systemgrave, stolpehuller, gruber med redskaber og keramik samt kulturlag med flint- og stenredskaber.

Ifølge Kulturstyrelsen kan Sarupanlæg tolkes som festivalpladser, hvor hundredvis eller måske tusindvis af mennesker samledes for at udføre omfattende gravninger. Gravene kunne være op til 20 meter lange og fire meter brede, og materialer blev bragt med hjemmefra og deponeret i gravene, som derefter blev dækket til igen. Disse handlinger tolkes som en metafor for såning, hvor jorden åbnes for at modtage såsæd.

Efter de store samlinger blev pladserne ofte forladt, men enkelte grave blev genåbnet med års eller århundreders mellemrum. Nogle Sarupanlæg udviklede sig senere til egentlige bopladser, hvilket også kan have været tilfældet på Blakbjerg, hvor der er fundet spor af beboelse ind mod Såbydal. (Kilder: Museum Østjylland og www.midtdjurslokalarkiv.dk/ryomgaard).

Tavle med historie

Der findes flere Sarupanlæg på Djursland, blandt andet ved Ballebjerg/Ballebakke nær Kolind. Forskningen i disse anlæg, herunder Blakbjerg, har længe været et ønske blandt arkæologer, og der er fortsat meget at lære om disse oldtidsminder. (Kilde: Museum Østjylland).

Informationstavlen på Blakbjerg, da man stadig kunne læse teksten, formidlede både stedets forhistorie og landskabets udvikling siden sidste istid.

Forskningsleder Lutz Klassen fra Museum Østjylland har udarbejdet teksten til tavlen.

»Det er en stor glæde, at vi nu er kommet til indvielsen af tavlen. Gennem flere hundrede år har der udspillet sig fascinerede og gådefulde ritualer på dette sted, og den historie skal da formidles til alle, som kommer til det naturskønne og markante plet,« udtalte Lutz Klassen ved indvielsen i 2019.

Der er lagt op til, at toppen af Blakbjerg skal have en velfortjent renovering.