Fortsæt til indhold

Politiet holder kortene ind til kroppen efter mystisk fund af død mand: »Vi har anholdt en«

Politiet modtog meldingen om den døde person mandag formiddag.

Krimi
jro

En person er anholdt i forbindelse med, at en 60-årig mand er fundet død på en adresse i Hovedgård.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi, der på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer til sagen.

Mandag kunne politikredsen oplyse, at flere betjente var til stede på en adresse i byen, hvor den døde mand blev fundet.

»Politiet vil være til stede i området i noget tid for at undersøge, hvorvidt der ligger en kriminel handling bag,« lød det dengang.

Det betød blandt andet, at området omkring adressen – der var afspærret – blev afsøgt med hunde.

Mathias Møller, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, har oplyst til Ritzau, at politiet fik en anmeldelse om forholdet klokken 10.14 mandag formiddag.

Ifølge vagtchefen boede den afdøde mand alene på adressen.

Se video: