Fortsæt til indhold

Amok i butik: Hærværksmand ville i slåskamp med ansat

27-årig mand passede på signalement fra anmeldelse og blev tilbageholdt på stedet.

Krimi
sb

En 27-årig mand er sigtet for hærværk og forsøg på at komme i slagsmål med en butiksansat, efter at den 27-årige tirsdag 11. august om eftermiddagen gik amok i en butik på Skanderborgvej i Viby.

Ved politiets ankomst til stedet, lå blandt andet en pc-skærm, en scanner og en kortautomat på gulvet. Skærmen var blevet knust, og nogle lyskæder var også blevet smidt på gulvet.

Den 27-årige mand blev, fremgår det af en døgnrapport fra Østjyllands Politi, skønnet påvirket af både narko og alkohol, og han blev kort før klokken 18 lagt i håndjern og anholdt.

Manden blev efterfølgende taget med på stationen til senere afhøring i sagen.