Fortsæt til indhold

Bil kørt galt på Djursland - første melding lød på fastklemte

Årsagen til uheldet er ukendt.

Krimi

En personbil var omkring klokken 12.40 involveret i et solouheld på det nordlige Djursland. Det oplyser Østjyllands Politi til Din Avis.

Bilen kom kørende ad Nymøllevej mellem Nørager og Vivild, da uheldet skete. Det vides ikke, hvad der var skyld i uheldet.

I bilen sad en 27-årig kvinde og en 52-årig mand. Første melding var, at de var fastklemt, men da politiet nåede frem, var de kommet ud af bilen.

Kvinden har ifølge Østjyllands Politi fået mindre skader, men ikke noget alvorligt.

Der har ikke været meldinger om trafikale udfordringer i forbindelse med uheldet.

Bilen var involveret i et solouheld nær Vivild. Foto: Spotfoto
Se video: