Fortsæt til indhold

Mathilde Falch genåbner Pavillonen

Der er spilleglæde og nærvær på programmet den 7. maj.

Kultur og byliv
Lokalavisen

Pavillonen skyder genåbningen i gang den 7. maj kl. 20 i den gamle Pavillonsal med en koncert med Mathilde Falch, der er en af landets aktive live-musikere. Hendes koncerter kendetegnes ved personlige fortællinger, spilleglæde, intenst nærvær, humor, høj energi, spontane historier, gode sange og dygtige musikere, der folder sig ud.

Mathilde er netop blevet tilføjet til årets line up af kunstnere der deltager i ”Toppen af Poppen” Optagelserne til TV 2-programmet på Mols er netop overstået.

Mathilde Falch pladedebuterede som 19-årig i 2009 med singlen ”Måske om 5 år”. Musikeren har på gammeldags facon bygget en karriere op ved at turnere landevejen tynde, og allerede i 2010 havde hun sin første længerevarende turné. 2012 bød på flere og flere livejobs, og Mathilde Falch får med sit lange, seje træk etableret et renommé som en seriøs og lovende ung sangskriver med meget på hjerte.