Jonas Petersen i koncert med Who Killed Bambi
Man kan opleve Jonas Petersens popmusik møde strygerensemblet Who Killed Bambi ved en koncert i Musikhuset i Aarhus.
Søndag 16. maj kan man høre nyfortolkninger, når Jonas Petersens sjælfulde popmusik møder strygerensemblet, Who Killed Bambi.
Det aarhusianske strygeensemble har igennem et årti bearbejdet og fortolket musik af en stribe danske og nordiske sangskrivere.
Samarbejdet mellem Who Killed Bambi og den karismastiske Hymns From Nineveh-sanger Jonas Petersen begyndte tilbage i 2014 i forbindelse med indspilningen af Who Killed Bambis debutplade, hvor Jonas Petersen var gæstesolist. Siden har de to parter optrådt sammen ved flere lejligheder, og Jonas Petersen er at finde på Who Killed Bambis tredje album.
Jonas H. Petersen er manden bag Hymns From Nineveh og i 2019 udkom albummet Sindets Asyl.
Koncerten er en del af en serie med Who Killede Bambi og blandt andre Fallulah og Katinka i efteråret.
Strygerensemlblet har samarbejdet med 12 forskellige solister på deres nye album, 12, der udkommer 14. maj. Der er alt fra hård rock med Kellermensch til pop med Asbjørn Petersen.
Albummet bygger på 12 koncerter, der blev spillet på 12 måneder med 12 forskellige solister, 12 forskellige steder i Aarhus. Også Lydmor og Eivør er med.