Billedkunstner flytter tilbage til Helgenæs
Åbner dørene til sit atelier 19.-20. juni
Billedkunstner Ditte Connie holder i weekenden 19.-20. juni kl. 12-17 fernisering med nye oliemalerier og mandalaer i sit nye atelier og bolig på Klæbjergvej 12, Esby, 8420 Knebel.
Fra 1995-2000 boede Ditte Connie i Fejrup som billedkunstner, og er nu flyttet tilbage til Helgenæs.
Tid til fordybelse
I 30 år har Ditte Connie udstillet sine oliemalerier i hele landet, og drevet sit galleri i Århus med bl.a. mange internationale kunstnere. Ditte Connie er elev af kunstmaler Ulrich Kvist, og har gået på Grafisk skole og Århus Kunstakademi.
En gang om året åbner Ditte Connie sit atelier og sin bolig for at præsentere nye serier af oliemalerier og mandalaer. Dette års præsentation er blevet forsinket af Corona, »men der er så blevet ekstra tid til fordybelse, hvilket kan ses i billederne,«” siger Ditte Connie i en pressemeddelelse, og hun tilføjer:
»Inspirationen henter jeg meget fra skønhed og storslåethed i naturen og mellem mennesker. Den glæde, som her bliver vakt i mig, må jeg udtrykke i farvernes toner.«