Komponistspirer afholder Panorama Festival
Panorama Festival består af fire enkeltstående koncerter midt i juni af unge komponiststuderende
Studerende fra komponistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium kan efter to aflysninger i marts 2020 og marts 2021 byde velkommen til den årlige Panorama Festival i form af fire enkeltstående events midt i juni.
Koncerterne er ganske forskellige. I løbet af de fire koncerter vil publikum støde på alt fra solo-guitar over kammerorkester til teknisk avancerede multimedieværker. Her præsenteres de studerendes egne værker side om side med øvrig samtidsmusik fra resten af verden.
De fire koncerter
Onsdag 9. juni kl. 20 i Lille Sal kl. 20.00: Komponist/musiker-ensemblet “Current Resonance” kalder denne koncert: “Modern Cinema” – og de beskriver den selv som “a cinematic concert experience”.
Onsdag 9. juni kl. 19:30 i Lille Sal: ”Kaleidoscope-koncert” hvor konservatoriets komponistklasse har kurateret et program, der spænder over en række ganske forskellige performere og konstellationer, så koncerten byder på en bred vifte af sanseindtryk, Alle værker er komponeret af nuværende studerende.
Torsdag 17. juni kl. 18:40 i Rytmisk Sal: Throat – Duo for blokfløjte og elektronik og efterfølgende kl 19:30 The Open-Source Orchestra – vokalbåret kammerpop for 10 mennesker.
Lørdag 19. juni kl. 19:30 i Symfonisk Sal: Ensemble Pluma præsenterer et bredt udsnit af ny kompositionsmusik.
Der er gratis adgang, men billet og coronapas er påkrævet.