Fortsæt til indhold

Oplæsninger, dufte, lyd og vin til bogudgivelse

Kunstnerbogen ’and still it moves’ udstilles på Antikmuseet sammen med installation og værker.

Kultur og byliv

Udgivelsen af kunstnerbogen ’and still it moves’ er et af resultaterne af det langvarige projekt af kunstnerne Ulla Eriksen, Maria Michailidou og Mette Borup Kristensen på Antikmuseet i Aarhus. Bogen udstilles på museet sammen med den store installation og de værker, der opstod undervejs i projektet.

Dette er sjette og sidste begivenhed der aktiverer udstillingen. Kom og fejr udgivelsen, åbn dine sanser og nyd oplæsninger, dufte, lyd og vin. Kunstnerne vil være til stede.

Forandring er bevægelse

Indholdet af bogen er akkumuleret under udstillingen på Antikmuseet fra oktober 2020 til juni 2021. Den indeholder nye værker, resultater af samarbejde og afspejler de fem offentlige begivenheder, der fandt sted i denne periode for at bringe nye kapitler, og derved perspektiver, fra tværfaglige felter på temaet bevægelse. Dette tillod udstillingen selv at være i bevægelse.

Udstillingen ‘and still it moves’ aktiverer museets permanente samling af afstøbninger gennem en undersøgelse af det overordnede tema bevægelse. Fra bevægelse i de antikke skulpturers positioner til bevægelse som en konstant ændring i, hvordan vi ser på vores (antikke) fortid, til bevægelse af forskellige materialer, og til kroppe i bevægelse i performance og dans. Forandring er en form for bevægelse. Det påvirker den måde, vi ser på fortiden og former nutiden.

Totalinstallation

En totalinstallation af store, bevægelige, farvede forhæng af tekstiler med forskellige teksturer og grader af transparens, skaber åbne og fleksible rum, tilføjer lag, skjuler eller fremhæver den permanente afstøbningssamling og giver samtidig plads til de konstante ændringer gennem begivenhederne med interaktioner og ændringer af udstillede værker.

Ulla Eriksen (DK), Maria Michailidou (GR) og Mette Borup Kristensen (DK) har arbejdet sammen som kunstnergruppe siden 2016. En stedsspecifik tilgang er central for gruppen, der arbejder tværfagligt med forskellige medier i installationer og performances.

Projektet er støttet af Statens Kunstfond, Kulturudviklingspuljen i Århus og Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs Fond.

Følg projektet på Facebook og Instagram: and_still_it_moves