Fortsæt til indhold

Plads til flere spejdere i Hammel

Mange vil være spejder, men der er altid plads til flere.

Kultur og byliv

KFUM-spejderne i Hammel har lige taget hul på den nye sæson med en opstartstur for hele gruppen.

»Endelig kan vi være sammen igen. Vi kan virkelig mærke, at spejderne glæder sig til at komme ud og prøve sig selv af i naturen efter et svært corona-år,« fortæller gruppeleder Tina Davidsen.

Coronatiden har åbnet mange familiers øjne for friluftslivet, og det har givet stor interesse for spejderarbejdet.

»Hos os skal man ikke stå på venteliste. Vi har stadig plads til flere børn og unge, der har mod på sjove oplevelser,« siger Tina Davidsen og henviser til www.sikahammel.dk for mere info om mødetider.

Er du til udeliv, så er spejderlivet måske noget, og man er altid velkommen hos KFUM-spejderne i Hammel. Pressefoto

»Man må gerne komme og prøve et par gange for at se, om det er noget for en,« tilføjer hun.

Spejderne lægger vægt på at være et fællesskab, hvor der er plads til alle. Det er ikke dyrt at være spejder, men kniber det med økonomien, kan Favrskov Kommunes fritidspas måske være en mulighed.