Fortsæt til indhold

Muldvarpen fortæller om at være undercover i Nordkorea

Ulrich Larsen, bedre kendt som "muldvarpen" i dr-dokumentar sætter ord på sin undercoverrejse ind i Nordkorea og fortæller om livet efter tiden som spion.

Kultur og byliv

Hvorfor brugte en helt almindelig dansk familiefar fra Vestegnen ved København 11 år af sit liv på at infiltrere Nordkorea? Hvad var motivationen? Og hvordan skjulte Ulrich Larsen de konstante løgne for sin hustru, mens han som muldvarp rejste verden rundt med skjult kamera og mikrofon?

Det er nogle af de spørgsmål, man får svar på, når ”muldvarpen” alias Ulrich Larsen mandag 20. september kommer til Aarhus og fortæller den surrealistiske og fascinerende historie om, hvordan han bluffede sig ind i hjertet af det nordkoreanske regime. Publikum får også nye detaljer om afsløringen af våbenhandel, beretningen om hans deltagelse på et CIA-kursus i USA, tankerne i sekunderne før afsløringen i en kælderbunker i Spanien og naturligvis om livet efter DR-dokumentaren.

Kolossal interesse

Jeg har fået en mulighed, som meget, meget få mennesker får: Nemlig at fortælle historien om Nordkoreas forfærdelige regime. De 25 millioner nordkoreanere, der er fanget i det diktatoriske helvede, fortjener, at jeg fortæller den historie. Igen og igen. Det er nok den væsentligste grund til, at jeg nu tager ud og holder foredrag om mine oplevelser,” siger Ulrich Larsen, der ellers har holdt en pause fra pressen.

Han oplever en kolossal interesse for den fantastiske historie om, hvordan han bluffede sig ind i hjertet af og infiltrerede det nordkoreanske regime. Og derfor vil der under foredraget i Aarhus være god tid til spørgsmål fra publikum.

Billetter til foredraget kan købes på www.tikko.dk. Det foregår midt i Aarhus men den præcise lokation får billetkøbere først umiddelbart før foredraget af sikkerhedsmæssige grunde.