Hvor kommer du fra?

Jeg er vokset op i en lille by langt ude på landet, som hedder Mørke. De første 16 år af mit liv tænkte jeg aldrig over, at jeg var vokset op i en by med et temmelig værdiladet navn, for hvis man tænker lidt over det, så er der vel ikke nogen, som har lyst til at vokse op i mørke - mørke uden stort forbogstav - et sted, hvor solens stråler aldrig når frem. For slet ikke at tale om mørket, som vi forbinder med alt det, som ikke tåler dagens lys. Men det var nu meget godt og trygt at vokse op i Mørke med stort m, man kunne lege på villavejene, for der kom ikke så mange biler, og skolen lå centralt, og alle kendte alle. Men da jeg kom i gymnasiet, så var det pludseligt meget sjovt, at man kom fra Mørke.

Den klassiske bemærkning om: Nåh ja, jeg har hørt, at der er lidt mørkt derude, men heldigvis ligger det jo lige ved siden af Løgten.

Den lille landsby har også lagt navn til en film af Jannik Johansen. Og det er netop en film om mørkets gerninger. En mand, der slår sine unge hustruer ihjel på deres bryllupsdag, og som gifter sig igen og igen. Men det er jo ren fiktion og har ikke noget med Mørke at gøre, filmen kunne lige så godt være foregået mange andre steder, måske valgte instruktøren netop Mørke, fordi navnet ikke er helt almindeligt, og fordi det slår tonen an for filmens tema. For som Politiken skrev i en artikel om byen, så er det landsbyen med det mest dystre navn i Danmark.

Jeg tænker, at det med, hvor man kommer fra, er lidt helligt for de fleste. Man forbinder sin hjemstavn med noget særligt, og jeg kan sige, at hvis man kommer fra Mørke, så skal man ikke være tyndhudet overfor vitser og sjove bemærkninger om ens hjemby. Men alt i alt så er det faktisk ikke så slemt at stamme fra Mørke, for der var frisk luft og højt til himlen, og det er der i øvrigt endnu. Og så betyder Mørke slet ikke mørke, for landsbyen blev i middelalderen omtalt som Myrki, et gammelt ord for mose.