Hypnotisér dig til vægttab
Hør hvordan du slipper af med gamle vaner og mønstre og få en ny livsstil med mulighed for et varigt vægttab på Godsbanen 6. oktober.
Overvægtige kan nu få en ny livsstil og dermed tabe sig ved at følge et unikt behandlingsforløb, hvor der anvendes en kombination af psykoterapi, neuropsykologi og hypnose. Det handler foredraget med hypnotisørerne og psykoterapeuterne Anders Nepper og Peter Sivebæk på Godsbanen i Aarhus om.
Psykoterapeut Anders Nepper, der driver sin klinik fra lokaler i Mejlgade 28 i Aarhus, er certificeret i at anvende ”Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion”.
Sivebæk-metoden
På foredraget vil tilhørerne få svar på spørgsmål som: Hvorfor kan jeg ikke holde vægten efter en slankekur? Hvordan slipper jeg af med min sukkertrang? Hvorfor mærker jeg ikke, når jeg er mæt? eller Hvordan sikrer jeg en fast lavere vægt og en sundere livsstil?
»Sivebæk Metoden henvender sig til de mange mennesker, der har prøvet alt andet for at tabe sig, og altid har taget det tabte på igen”, fortæller Anders Nepper i en pressemeddelelse.
»Der findes næppe en slankekur, der holder i længden, og de fleste overvægtige har prøvet flere forskellige metoder til at tabe sig og bevare vægttabet, uden det store held. Årsagen er, at slankekure og diæter er symptombehandling, der ikke tager hånd om årsagen til den uhensigtsmæssige livsstil. Sivebæk Metoden – Hypnotisk Gastrisk Reduktion, har med sin kombination af psykoterapi, neuropsykologi og hypnose fokus på den enkelte klients individuelle årsager til det for høje kalorieindtag,« skriver han.
»Her er der ikke fokus på at lære at lave en kalorielet bearnaisesauce, for de fleste overvægtige kender alt til sund kost, motion og andre udmærkede anbefalinger, men får dem ikke implementeret i en travl hverdag. Der skal en livsstilsændring til, og den skal komme fra hovedet.«
Snart er vi i januar 2022, og så starter alle slankekurene igen med fuld fokus de første par måneder. Herefter falder de fleste tilbage i de gamle vaner og mønstre, og tager ofte endnu flere kilo på efterfølgende.
Det er oppe i hovedet forandringerne skal ske, for at vægttabet er blivende.