Fortsæt til indhold

"Du er oss’ et værre klods, Hans"

Kultur og byliv
bo

DUI-LEG og VIRKE i Galten sætter hvert år et skuespil op, som opføres ved afdelingens forårsfest. På grund af Coronaen er festen blevet udskudt, men nu skal det være.

Fredag 8. oktober kl. 19 på Skovby Mosegaard opfører 14 børn fra DUI-LEG og VIRKE skuespillet »Du er oss’ et værre klods, Hans«, en eventyr-komedie af Arne Svarre Hansen, for forældre, støttemedlemmer og andre interesserede.

Klods Hans har her fået en nutidig og festlig drejning. Vi møder Margrethe, der er datter af godsejeren. De to kloge brødre Knud og Børge, der kan alle fodboldresultaterne og den lille tabel udenad. Og så selvfølgelig klodset, Hans. Grundet børnetallet går Margrethe og alle brødrene i samme klasse, og nu skal der være skolefest. Brødrene dyster om, hvem der skal tage Margrethe med til skolefesten, og selvfølgelig vinder Hans. En festlig forestilling hvor også skolen får et par ord med på vejen.