Fortsæt til indhold

Nis og Inge: »En gang imellem skal der ske noget, vi ikke ved hvad er«

Kultur og byliv
Anette Bonde

»Tit når vi har været sydpå, har vi i landsbyer set en gammel have og en kvinde, der går ud og sætter et skilt op, der fortæller at nu er der åbent. Indenfor har hun måske lavet oksebryst, der har kogt i tre dage. Og så er der klar til gæster. Det har vi altid kunnet tænke os at prøve.«

Nis Boesdal er et kendt ansigt som journalist, forfatter og radio- og tv-vært. Selv om han stadig var i fuld gang arbejdsmæssigt tog han kokketjansen, mens hans hustru Inge Klausen sørgede for alt det andet, da de for cirka ti år siden åbnede restauranten ’Frokost i det grønne’ i deres hjem i Lyngaa.

Åben tre gange om ugen og plads til 30 gæster ved borde i haven eller indendørs i tilfælde af dårligt vejr. Fem år senere, i 2016, udvidede de med B&B i tre værelser i den anden ende af huset.

»Jeg havde en del at se til med fuld tid på P5, men jeg havde lyst til at lave mad,« fortæller Nis Boesdal.

»Det var spændende og ind imellem hektisk, og vi var spændte på, om det kunne lykkes. Men vær nysgerrig, kast dig ud i det,« lyder opfordringen fra Inge Klausen til andre, der går og rumsterer med en drøm, stor eller lille.

’Frokost i det grønne’ blev hurtigt populær, og ofte var der lange ventelister. Corona’en satte imidlertid en naturlig stopper for restauranten, og i dag bruger Inge Klausen og Nis Boesdal kræfterne på B&B. Det kører til gengæld for fuld kraft.

Det store hus med udbygninger og den gamle landbohave skal også passes. Nis Boesdal stoppede i 2020 sit fuldtidsjob på P5, men han skriver stadig og tager også ud som foredragsholder.

»Sommetider tager vi benene op og hviler dem i en halv time.«

Selv om de aldersmæssigt begge var i den sene ende af arbejdslivet, da de åbnede spisestedet, Nis Boesdal er i dag 72 og Inge Klausen 71, var de nysgerrige og havde en energisk og glad lyst til at prøve nye ting af.

»En gang imellem skal der ske noget, vi ikke ved hvad er. Vi kan godt li’ at sætte os ind i bilen og køre ud i det blå, eller som da vi tog på interrail for voksne og stod af, hvor der er pænt.«

Kort og godt: »Lad være med at lave alle de planer, stå af toget, når du kommer forbi noget, der ser godt ud.«

Da Inge Klausen stoppede som produktionskoordinator på DR’s TV-avisen i 2010, var grunden også, at hun havde fået en ny jobfunktion med kedelige opgaver.

»Det var da ikke sjovt, og jeg spurgte mig selv, om jeg skulle bruge mit liv på det.«

I stedet tog hun job som sosuhjælper-vikar på et nærliggende plejehjem. Det passede perfekt med driften af restaurant og B&B, og hun sluttede først da hun fyldte 70.

Nu er Inge Klausen og Nis Boesdal ved at være nået til vejs ende i Lyngaa efter 26 år, og de har sat huset til salg. Hvor det næste bosted bliver, har de endnu ikke besluttet, blot at det skal være mindre og lettere at passe, og gerne i en mindre by med liv og aktivitet. Og ja, de har stadig appetit på at prøve verden af.

»Vi flytter nu, mens vi stadig er friske og raske og kan komme i gang med noget nyt.«

Inge Klausen har en ide om, at hun måske skal forsøge sig som kræmmer og sælge nogle af de ting, de har samlet gennem årene, læse flere bøger, se mere til venner og familie og ikke gøre så meget rent.

»I det hele taget at have mere fritid – og se, hvad der så vil ske med én.«

Nis Boesdal konkluderer, at det er den mentale parathed, der driver værket og eventyret.

»Man bliver heller ikke forelsket, hvis ikke man har plads til et andet mennesker. Man skal værne om den plads, der bliver, både tidsmæssigt og mentalt, for at der kan ske noget uventet.«