Fortællehjørnet på Perron 1
sas
12. oktober kl. 16.30 kan interesserede opleve Fortællehjørnet på Perron 1 på Jernbanevej 9 i Skanderborg.
Her vil tidligere ekspeditrice, Lidy Jensen, fortælle om ’Alle mine år’ og om lykkelige barndomsminder fra tiden på landet i Tebstrup i 1950’erne, om skole og ungdomsår og om handelsskolen i Skanderborg i 1960’erne, hvor man var Des og på efternavn.
Lidy vil desuden fortælle om sine forskellige arbejdspladser i Skanderborg gennem årene, hvor hun holdt af at betjene forretningernes kunder og slutteligt om sine aktive år som pensionist i Skanderborg.
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig til Museum Skanderborg.