Kom "Op igen" med Tine Bay
Tine Bay var tæt på at miste livet i 2018 i en ulykke, nu hjælper hun med sin nye bog andre til ligesom hende selv at komme "Op igen".
I kølvandet på en alvorlig ulykke i 2018, hvor Tine Bay uforskyldt pludseligt befandt sig i en gas eksplosion og var tæt på at miste livet, har “rejsen” tilbage op igen, givet anledning til mange opdagelser og refleksioner, efter den tidligere Miss World deltager og danmarksmester i løb, var efterladt med forbrændinger på 39 procent af kroppen, dropfod og ptsd.
Mødet med sig selv i fuldstændigt hjælpeløs tilstand, mødet med sundhedsvæsenet, kampen for retfærdighed, kampen for at finde meningsfuldhed i en meningsløs situation og ikke mindst alle de snoede inspirerende veje Tine måtte begive sig ud af for at lære sig selv at kende igen.
Foredraget tager udgangspunkt i bogen “Op igen” som Tine Bay netop har udgivet. Tine har gennem mange år arbejdet som både mentaltræner og hjernetræner, og har både i bogen og foredraget bragt stort set alle mentale værktøjer i spil for sig selv, som det var muligt. Både foredraget og bogen tager nok udgangspunkt i Tines historie, men alle vil formentlig kunne spejle sig i de mekanismer der kan være i spil, når livet indlægger benspænd, og vil ikke mindst kunne hente stor inspiration til at bringe konstruktive mindset i spil, når livet for altid er forandret. Derudover er det en vild historie ud over det sædvanlige.
Tine Bay holder foredrag i Aarhus, torsdag 18. November klokken 19-21 på Godsbanen.
Det vil være muligt at købe en signeret bog til foredraget.