Fortsæt til indhold

Kongelige sidespring i Herreværelset

Thøger Opstrup er næste foredragsholder i Herreværelset

Kultur og byliv
jr

Hver den sidste tirsdag i måneden mødes en stor flok seniorherrer i Café Sløjfen i Hadsten til det, de kalder “Herreværelset”, som er en møderække i samarbejde med Ældre Sagen.

Senest havde Herreværelset besøg af af direktør og formand Thorkil Andersen fra Frode Laursen, der fortalte næsten 100 tilhørere om, hvor stor den lokale virksomhed i Vitten har udviklet sig.

Næste møde er tirsdag 26. oktober klokken 10.00, hvor Thøger Opstrup fortæller om ”Kongelige sidespring - og deres manddomsgerning.”

Alle gentlemen er velkomne og må gerne tage en ven med. Der er ingen tilmelding.