Fortsæt til indhold

Børn på scenen i forårs-stykke

DUI Leg og Virke genoptager tradition efter vinterens nedlukning med teater til forårsfesten

Kultur og byliv

I over 30 år har DUI Leg og Virke Galten hver vinter arbejdet med at sætte et teaterstykke op. Stykket bliver normal vist for forældre, bedsteforældre og andre interesserede til forårsfesten.

Det var der imidlertid ikke mulighed for under vinterens nedlukning, men da det blev muligt at lave aktiviteter igen, så tog man fat på stykket ”Du er også en Klods-Hans”, som er en fri fortolkning af eventyret med samme navn.

14 børn var med i stykket. Kun to havde tidligere været med, så der var meget at lære for de små skuespillere. Men alle gik på opgaven med stor interesse, og det lykkedes at komme i mål med forestillingen.

Allerede nu er man gået i tænkeboks, om der skal sættes et nyt stykke op igen til vinter, så der kan holdes forårsfest igen i 2022.