På livsrejse med Anders Blichfeldt
Sangeren har blandet sine hits med humoristiske og nærværende fortællinger.
Anders Blichfeldt tager publikum med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige. Koncerten byder på de store hits fra tiden med Big Fat Snake, soloudgivelserne, samarbejdet med Elvis’ band, og fortolkningerne fra Toppen af Poppen. Anders Blichfeldt leverer sjove, rørende og overraskende versioner af de kendte og elskede sange.
Koncerten fredag 12. november kl. 19.30 i Kulturhuset Skanderborg er også en nærværende fortælling om at turde ændre kurs væk fra det sikre, leveret af en fantastisk historiefortæller. Anders Blichfeldt fortæller om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om turen til toppen af dansk musik, og om at skulle genopfinde sig selv igen og igen. Det bliver både humoristisk, nærværende og musikalsk.
Billetten til koncerten koster 195 kroner og kan købes på Kulturhusets hjemmeside.