Fortællekoncert med Helene Bak
gs
Stilling Kirke inviterer 4. november kl. 19.30 til fortællekoncert med Helene Bak.
I 2020 udgav hun det anmelderroste album ”Under One Roof”, der tog publikum med ind helt tæt på livet, og hvor sangenes historier skabte røre og omtale. Især nummeret ”Human Heartbeats” fik stor opmærksomhed. Her åbner Helene Bak med en helt særlig ærlighed for en af sine mest sårbare oplevelser - at miste en graviditet på halvvejen. En single og en historie, der satte dybe spor i den ellers så erfarne sanger og sangskriver, og som gav hende et indblik i sorgens væsen.
Koncerten er gratis og dørene åbnes kl. 19. Alle er velkommen.