Fortsæt til indhold

(U)hyggelig Halloween på bibliotekerne

Bliv klar til årets uhyggeligste aften med kreative påfund på Ulstrup, Hadsten og Hinnerup Bibliotek.

Kultur og byliv
gs

På Ulstrup Bibliotek er der opvarmning til Halloween allerede torsdag 28. oktober kl. 10-18, hvor man kan komme forbi og fremstille en lille spøgelseslampe og andet Halloween-krea, deltage i en konkurrence eller låne en uhyggelig bog med hjem.

På Hinnerup Bibliotek finder vi saks og papir frem lørdag 30. oktober kl. 10-12.30, hvor alle små monstre kan dekorere en mælkekarton, så det bliver en flot beholder til ’slik eller ballade’. Børn under 8 år kun ifølge med en voksen. Man kan også fremstille uhyggeligt fine dekorationer til vinduerne.

Blodig makeup

På Hadsten Bibliotek bliver det direkte blodigt, når Henrik fra AMOS-FX tilbyder skudhuller i panden eller et glasskår i hånden. Det hele er selvfølgelig bare sjov og ballade i form af makeup, som bruges i film eller på teatret. Det blodige arrangement finder sted lørdag 30. oktober kl. 10-12.30.

Gratis adgang og ingen tilmelding.

Find detaljer og hold øje med eventuelle ændringer på favrskovbib.dk.