Gerlach akustisk og intimt
sø
Dorthe Gerlach besøger Kulturhuset med en akustisk intimkoncert med nye sange og fortolkninger på dansk. Det bliver en koncert med tid til fordybelse, nærvær og smukke toner på dansk fra en af kongerigets mest velkendte og elskede stemmer.
Dorthe Gerlach skiftede spor, da hun efter mere end 15 år som den ene halvdel af den anmelderroste countrypop-duo Hush, i 2015 udgav sit første soloalbum, Natlys. Udover sine egne sange, lover Dorthe Gerlach, at der også kommer særligt udvalgte fortolkninger fra Toppen af Poppen.
Det er torsdag 25. november kl. 20, der er koncert med Dorthe Gerlach i Kulturhuset Skanderborg. Billetter kan købes på Kulturhusets hjemmeside.