Heino Hansens første show
Komiker Heino Hansen har de seneste år taget danskernes hjerter med storm. Nu indtager han landets scener med sit første klassiske standup show nogensinde: ”Heino Hansen’s Første Comedy Show”.
Du har med stor sandsynlighed set Heino Hansen på tv-skærmen eller de sociale medier. Han er nemlig blevet rasende populær blandt danskerne, blandt andet efter sin deltagelse i tv-programmet Stormester og via sine mange vittige indslag på sociale medier.
I showet ”Heino Hansen’s Første Comedy Show” vil Heino Hansen tage publikum med tilbage til den dag, hvor han for første gang opdagede, at han er sjov.
Det er i Kulturhuset Skanderborg det sker 24. november. Showet kl. 19 er stort set udsolgt, og der er derfor tilføjet et ekstra show kl. 21.30. Billetter kan købes på Kulturhusets hjemmeside.