Byd lysets engle op til dans

Her i december er dagene så korte. Mørket og kulden trænger sig på og vi rykker inden døre, tænder lys og forsøger at skabe lidt advents - og julehygge omkring os. Men det kan være lidt af en udfordring at skabe en hyggelig stemning, hvis man føler, at man mangler noget i sit liv.

Allermest, hvis det man savner, er nærværet med et andet menneske eller andre mennesker generelt. Så blafrer flammen i adventslyset tomt og meningsløst og følelsen af ensomhed rammer råt og ubarmhjertigt. Livet går helt automatisk på standby og det føles ikke rart.

For nogle år siden begyndte Marianne Harboe af skrive salmer. Hun er egentlig uddannet billedkunstlærer. Hun har arbejdet som frivillig på et hospice og fortæller i et interview, at hun slet ikke var klar over, at hun var så kristen.

Det lå gemt i hende. Dette med at hun i ord og musik kunne bruge kristendommen som en måde at leve med glæde og sorg på, med håb og håbløshed, det kom ganske enkelt bag på hende selv.

En af hendes salmer begynder sådan her:

Når dagens lys står lavt og gråt.

Når livet leves tomt og småt.

Mit hjertes puls slår ganske tyst.

Forstummet glæde, svunden lyst.

Så kom, jeg be’r dig kom til mig,

og vis min længsel, håbets vej,

og vis min længsel, håbets vej.

Sådan kan vi let opleve det her i denne tid. Men vi ved jo godt, at også ved sommertide kan dagens lys stå lavt og gråt. Men i stedet for at lukke os inde i os selv, kan vi bede om det eneste, der kan fylde vores længsel, nemlig håbet.

Håbet til livsopfyldelse og mening i hver eneste dag.

Så fortsætter hun med bønnen i andet vers:

Byd lysets engle op til dans

i morgensrødens strålekrans.

Fyld hjertets kar med livets saft.

Iklæd mig kærlighedens dragt.

Og giv, jeg be’r dig giv mig tro,

så jeg i dig får sjælens ro,

så jeg i dig får sjælens ro.

Det er en god bøn at bede her i en mørk tid. Nu skal der danses, nu skal der leves! Livet skal ikke længere være lavt og gråt og småt.

Nu skal vi danse i morgenrødens strålekrans. Ingen uro skal længere tvinge os til at leve i gråheden og småligheden, for nu skal vi finde den tro, der giver os sjælens ro, så vi kan leve med ansigtet vendt opad og med lyset i sjæl og krop - uanset, hvad der måtte komme til os af mørke og af sorg.

Salmen slutter med tredje vers:

Se dagens lys står højt og klart.

Vort liv er nu, og ikke snart.

Mit hjerte flyver på en sang

om ham, der gik på jord engang.

Så tak, jeg takker Gud med bøn,

at du igen har sendt din Søn,

at du igen har sendt din Søn.

Glædelig advent!