Nytårskoncert i Ry kirke
Duo Barazz skyder det nye år i gang med en nytårskoncert torsdag 6. januar kl. 19.30.
Duo Barazz består af Dorthe Højland på saxofon m.m. og Lára Bryndís Eggertsdóttir ved orglet m.m. De to musikere har rødder i hver sin musikverden. Láras store passion er barokmusikken, mens Dorthes hjemmebane er jazzmusikken. Deraf duo-navnet Barazz.
Når de to verdener mødes, sker der ting og sager – ikke altid helt forudsete. Efter mange års samspil ved koncerter i Island og Danmark, har duoen udviklet sin særlige klang – lidt barok, lidt jazz, lidt mystik, lidt nordisk kulturarv – eller kort sagt, lidt af det hele.
Nytårskoncerten bliver en balance mellem seriøsitet og sjov og ballade – og med plads til musikalske overraskelser og alt sammen på et højt musikalsk niveau.
Der er fri entré til koncerten.