5 lækre og sunde retter på Northside
Der er ikke bare mange, men rigtig mange madboder at vælge imellem på dette års Northside Festival. Man skulle da være et skarn, hvis man gik af vejen for en burger og en gang fritter, men fra morgen til aften i tre dage, bliver måske lidt for meget af det gode (læs: greasy!) Heldigvis er der rig mulighed for at variere festival-måltidet med et sundere alternativ. Vi giver dig her vores bud på fem sunde madboder, du kan tjekke ud på Northside
Falafel du Marais
Falafel du Marais, 100 % økologisk, Placering: Green Area
Uanset om du er vegetar, veganer eller bare godt kan lide et måltid uden kød, med masser af sprøde og friske salater og grøntsager, så er Falafel du Marais boden, du skal pejle efter. Hos Falafel du Marais bliver der gjort alt for at svinge de bedste falafler over disken. En lun, hjemmebagt pita med smagfulde, saftige og kraftige falafler – hvad mere kan man ønske sig? Det skulle da lige være et skvæt af den hjemmerørte chilisauce – den er god, men stæk, så vær varsom!
• Falafel i pita 65,- *Laktosefri *Vegansk *Vegetarisk
• Falafeltallerken 50,- *Glutenfri *Laktosefri *Vegansk * Vegetarisk
Feststemt publikum er klar: Northside 2019 er officielt åbnet Troldgaarden
Troldgaarden, 100 % økologisk, Placering: Blue Area
Som noget nyt i år kommer teamet fra Troldgaarden ved Hovedgård til Northside og laver fristende bowls – en med langtidsbraiseret gris og en veggie version med portobello svampe. Begge retter bliver toppet med en masse frisk grønt og er et lækkert, knasende og sundt måltid, hvad enten det er midt eller sidst på dagen.
• Bonde bowl med gris 75,-
• Bonde bowl med portobello svampe 75,- *Glutenfri * Laktosefri *Vegansk *Vegetarisk
Letz Sushi
Letz Sushi, 100% økologisk, Placering: Green Area
Et let, velsmagende og sundt måltid, som man tidligere næppe forventede at se som en punkt på festivalmenuen, er gået hen og blevet fast inventar på Northside Festival: nemli’ sushi. Den bæredygtige sushi fra Letz Sushi består af MSC-certificeret fisk og skaldyr og laves af knivskarpe sushikokke, som har den faglige ekspertise, der skal til for at lave lækker sushi, der bare kaleder på et stykke mere, et mere og et mere…
• Vegetarmenu 10 stk. 85,- *Vegetarisk
• Sushimenu 10 stk. 85,-
• Sushimenu 15 stk. 135,-
• Edamamebønner 35,- *Glutenfri *Laktosefri *Vegansk *Vegetarisk
• Tempurarejer med spicy dip 5 stk. eller 10 stk. 50,- / 85,-
Kuma
Kuma, 100% økologisk, Placering: Red passage
En anden sund og nærende sultstiller finder du hos den japanske madbod Kuma. Her kan du forkæle dine smagsløg med Yakisoba, som er en typisk japansk vegetarisk festivalspise, bestående af nudler i en let sauce, lynstegte grøntsager og toppet med pulveriseret noritang. Et godt, vitaminrigt måltid med smag af Østen.
• Yakisoba 75,- *Laktosefri *Vegansk *Vegetarisk
De seks store stjerner på NorthSide 2019
Grød
Grød, 100 % økologisk, Placering: Runddelen
Det er efterhånden nogen tid siden, at grød fik en revival – både som morgenmad, mellemmåltid, frokost, aftnsmad og dessert. Grød er sundt og mættende og kun fantasien sætter grænser, når det handler om at ’spice’ den gammeldags spise op, redefinere den og gøre den hip. På Northside byder Grød boden i år på to ’salte’ varianter: congee med kylling og bygotto med svampe. Hos Grød er grød meget mere end bare grød!
• Congee med kylling 75,- *Glutenfri *Laktosefri
• Bygotto med svampe 65,- *Vegetarisk