Corona rammer børn og unges mentale sundhed

I snart to år har coronavirus sat sit præg på vores samfund. Meget er med god grund blevet gjort for at beskytte de ældre, som generelt bliver hårdest ramt fysisk, hvis de bliver syge.

De unge bliver sjældent lige så syge, til gengæld oplever de høje niveauer af stress og ensomhed. Det viste tal fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet, som følger med i, hvordan danskerne klarer sig under coronapandemien allerede for et år siden.

Lidt under 40 procent af aldersgruppen 18 til 34 år oplevede starten af 2021, at de var mere ensomme, end under den første nedlukning i foråret 2020. Lidt under 50 procent følte sig mere stressede.

Næsten tilsvarende tal kommer fra organisationen Headspace, der rådgiver børn og unge. I de første måneder af 2020 indhentede Headspace data fra 700 børn, der svarede på et spørgeskema. 53 procent svarede, at de følte sig ensomme.

Bevægelse er vigtig

I en artikel på dr.dk udtalte Bente Klarlund, professor og leder af Center for aktiv sundhed, at det er vigtigt at have fokus på, hvad unge mennesker, der føler sig isolerede og alene, kan gøre.

»Det er vigtigt at komme ud at bevæge sig. Så skal du have en form for struktur på din hverdag, og så er det en rigtig god idé, hvis du laver noget kreativt hver dag,« lyder de tre gode råd fra hende.

I pjecen ”Unge og trivsel i en coronatid” kommer Sundhedsstyrelsen med en række lignende råd: ”Hold kontakten med andre”, ”Planlæg din hverdag” og ”Brug både krop og hjerne”, lyder opfordringen fra Sundhedsstyrelsen.

Pressede børn og unge

Coranaen blev lagt oveni en udvikling, hvor mental mistrivsel hos børn og unge allerede var i stigning.

Det fremgik i 2020 af en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Rapporten beskrev, at antallet af 10-24-årige, der bliver diagnosticeret med psykisk sygdom som for eksempel angst, depression, spiseforstyrrelse, ADHD eller autisme er steget i løbet af de seneste 20-30 år.

15 procent af børn og unge bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år.

»Der er ganske enkelt tale om folkesygdomme, som begynder tidligt i livet, og udviklingen er bekymrende,« sagde formand for arbejdsgruppen bag rapporten, Pia Jeppesen. Hun er seniorforsker, ph.d. og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Det fremgik af rapporten, at der er store forskelle mellem landets 98 kommuner, hvad angår forebyggelse og håndtering af metal sundhed, mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom.

»Vi står i en situation, hvor børn og unge med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom – og deres forældre – ofte selv må finde vej i junglen af usammenhængende tilbud og forløb,« lød det fra Pia Jeppesen.

Indsats over hele landet

På baggrund af rapporten kaldte Vidensråd for Forebyggelse på en national strategi for børn og unges mentale helbred. Og indsatser over hele landet med fokus på:

Mental sundhedsfremme de steder, hvor børn og unge har deres dagligdag.

Bedre tilbud til familier, hvor en eller flere forældre har psykisk sygdom eller misbrug.

Lettilgængelig adgang til sammenhængende behandlingsforløb for børn og unge med følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer.

»Mentale helbredsproblemer kan have store konsekvenser for børn og unges sundhedstilstand, personlige udvikling, livskvalitet og sociale relationer, både nu og for resten af deres liv. Det er derfor vigtigt, at vi får vendt udviklingen, især i lyset af den store sociale ulighed på området,« sagde formanden for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, da rapporten udkom.