Tradish i Kulturhuset
Er du til traditionel irsk folkemusik, skal du ikke gå glip af koncerten med Tradish torsdag 27. januar kl. 20 i Kulturhuset Skanderborg.
Siden bandet blev dannet i 2009, har Tradish optrådt på hundredvis af scener på tværs af Europa. Tradish er kendetegnet ved en åben og personlig tilgang til den traditionelle irske musik. Som en del af den levende irske musiktradition, spiller Tradish sig ind i en spændende blanding af det gamle og det nye, fortid og nutid, med en stærk forankring og respekt for rødderne.
Gruppens seneste album Handmade tales fra 2019 er en samling af 15 numre udført på håndlavede akustiske instrumenter - 15 fortællinger med hver sin historie. Tradishs forrige album Roots & Shoots høstede begejstrede anmeldelser tværs over Europa, og Tradish blev valgt som ét af 10 bands til at repræsentere Danmark i musikeksport projektet “Danish Roots - Growing in the World”.
Billetter kan købes på Kulturhusets hjemmeside.